Kære du som elsker at besøge kunsthåndværker markeder, du som oser eller køber, tænk på... at kunstneren ofte står bag om bordet.
Kommentarer som "det der, det kan jeg gøre selv", eller "600 kr??, er de da helt åndsvage" eller "hvor er den gyselig og grim" rammer lige i hjertet på en som mig. Måske kan i vente med de negative indstillinger til senere eller måske bare nyde alt det forskellige :)
Jeg er lige vendt hjem fra Båstad og det var så fedt. Båstad er jo en skøn by wow, det var nemlig også mit første besøg der.
Min bod var helt nede ved havet, hvilket har fået mig til at investere i et større telt til næste år, jeg brugte lidt energi den første dag på at bekymre mig om min spinkle pavillon skulle flyve bort, heldigvis holdt den, men blev en smule bøjet her og der.
Det gik super godt for mig og er også at finde der igen næste år. Så jeg er glad og tilfreds.
Mit eneste luksus problem er i virkligheden nu at jeg har ret så travlt til næste kunsthåndværker marked i Aalborg. Så jeg skal i gang igen og har hovedet fyldt med masser af nye idéer.
I går var jeg en tur i København med min datter, vi skulle finde et par side by side rulleskøjter. Puha jeg blev helt nostalgisk, mine første rulleskøjter som var svensker blå med gule striber stod lige der på hyllerne inde i butikken. De var blevet retro.. ha ha.. ja.. det er jo også faktisk 30 år siden at jeg fik det par af mine forældre på min fødselsdag, to numre for store fordi min far mente jeg ville få store fødder.. fnis..
Nå men min lille Pippi fik et par og hun var lykkelig. Men mens vi lige var inde og spise frokost på Flottenheimer blev jeg ved med at tænke på de der rulleskøjter, de ville ligesom ikke slippe min hjerne :)
Selvfølgelig ende det med at mor her også fik et par med hjem, et par retro, godt nok ikke de blå, for de var ikke i min størrelse.. så nu skal vi ud og rulle..

0 har lagt en kommentar, vil du lægge din?:
Send en kommentar